Vi vil male byen grøn
Melodi: Regnvejrsdag i november.
Tekst: Gordon Vahle og Marianne Christesen
1)
Vi vil male byen grøn.
Vande blomster fra en brønd.
Plante franske anemoner.
Vi, de gamle mænd og koner
lytter til naturens toner.
Vi vil male byen grøn.
2)
Der er bygget tæt og højt
uden plads til fuglefløjt.
Hvor er stedet vi kan være
når lidt ro vor sjæl skal nære.
Alt det grå, det gør os sære.
Der er bygget tæt og højt.
3)
Vi vil gøre byen gul
give plads til hver en fugl.
Vi vil plante og begrønne.
Vi vil alt det grå forskønne.
Blomsterflor det vil sig lønne.
Vil vi gøre byen gul.
4)
Vi vil tænke byen blå.
Blåt det kan enhver forstå.
Vi med havet os forbinder.
Vi, de gamle mænd og kvinder
kikker op og helt forsvinder.
Vi vil tænke byen blå.
5)
Vi vil tænke byen rød.
Der var meget vi fortrød.
Vi for stort og vildt forbrugte,
ingen lunte ku´ vi lugte.
Ungdomsfremtidshåb vi slukte.
Vi vil tænke byen rød.
6)
Vi går nu en anden vej,
og et håb det breder sig.
Alle raske pig´r og svende
sammen kan vi skuden vende.
Morgendagen os vedkende.
Kom, vi går den samme vej.