Kærlighed gi´r vi
Melodi: Papirklip
Tekst: Niels-Simon Larsen
1)
Før havde man ikke masser af ting
Sult og elendighed var rundt omkring
Mange frygted´ for dagen i mor´n
Lysten var mere sjælden end sorg´n
2)
Nu har de fleste mere end nok
Styrter alli´vel på købe-amok
Kviklån frister mange til gæld
Det´r en kultur der må gå på hæld
Kærlighed gi´r vi der hvor vi ka´
Ting gi´r vi kun når vi virkelig ska´
Fløjt eller nyn………
3)
Rigdom er at være hinanden nær
Se hvad ens næste savner især
Når man får lov til rigtig at gi´
Føler man sig så kostelig rig
4)
Derfor så står vi foran et valg
Alt handler ikke om køb og salg
Nu skal vi vælge et liv der kan dú
Derfor et nej til overforbrug
Kærlighed gi´r vi dér hvor vi ka´
Ting gi´r vi kun når vi virkelg ska´
Fløjt eller nyn……