Efterårstanker om Landbrug
Melodi: Septembers himmel er så blå
Tekst: Troels Brøgger

1)
Der høres nu en vældig larm fra kæmpe høstmaskiner
På joystikket den slappe arm mens bankforbindelsen griner
Ti tusind liters gylletank fik hurtigt smadret marken
Der mærkes en forfærd´lig stank og høres host og harken

2)
Vor bondemand blev direktør, han styrer nu fabrikken
Og grisen er ikke sund som før, for den blev ladt i stikken
Med haleklip og nålestik – der skal jo produceres
Vort grundvand bliver en giftig drik mens svinet eksporteres

3)
I fjorden svinder ilten ind mens algevæksten stiger
der høres ingen munter snak fra drenge og fra piger.
Vort badevand forsvundet er, og fiskene er døde
I vinden vipper en Løvetand, mens fjorden ligger øde.

4)
I stalden står den stakkels gris som aldrig ser en himmel
og soen ligger bundet der iblandt smågrisenes vrimmel
et dyrehelvede på jord er svinestaldens svøbe
og ingen kan med smukke ord fri fra sit ansvar sig købe