Du gamle moder jord
Tekst og melodi: Amanda, Olivia og Marianne Christesen
1)
Du gamle Moder Jord.
Du gamle Moder Jord.
Nu skal du kalde dine børn til kamp, hvor end de bor.
Lad sækkepiben lyde. Lad jungletrommen gå.
I klimakampen hånd i hånd, nu skal vi sammen stå.
2)
Du store himmelhvælv
Med mælkeveje på.
Kan du monstro deroppefra os mennesker forstå.
Vi lægger jorden øde. Vi svigter vores små.
I klimakampen hånd i hånd nu skal vi sammen stå.
3)
Du gådefulde hav
Med tusindårigt rav.
Du bragte vore skibe frem henover dyben grav.
Hvis dine strømme vender, hvad skal vi lide på.
I klimakampen hånd i hånd nu skal vi sammen stå.
4)
Du lue, du ild
Voldsom eller mild.
Du var vor tjener længe, men nu er du blevet vild.
Du brænder vores skove, svider hvert et strå.
I klimakampen hånd i hånd nu skal vi sammen stå.
5)
Du fejende vind.
Du hærdede mit sind.
Du gav mig vind i sejlet, til jeg stod i havnen ind.
Nu er du mer´ end mægtig. Du raser, du er rå.
I klimakampen hånd i hånd nu skal vi sammen stå.
6)
Uuuh----
Uuuh----
Uuuh----
Lad sækkepiben lyde. Lad jungletrommen gå.
I klimakampen hånd i hånd nu skal vi sammen stå.