Den Danske Skam
Mel. Den Danske Sang
Tekst: Troels Brøgger

1)
Den danske skam det er svinestalde
som står og skæmmer vort smukke land
Den danske sorg det er svinebonden
som forurener vort drikkevand.
Det danske fjols det er den der køber
det kød som kommer fra denne stald
Fordi han glemmer han derved løber
fra ansvar og fra ærens kald.

2)
Thi dyrene i disse huse
de lever liv som i mørkets dal
I helveds forgård de dør og skriger
i lidelse og i rædsels kval
og de som lever igennem dette,
skal prøves endnu end før de dør
de presses sammen i satans vogne
og bondemanden han siger "kør"

3)
Den danske bonde har tabt sin ære
og gemt sin værdighed i en bank
Og traditionen for kærlig adfærd
er opløst helt i gyllestank
Men ting kan ændres og lys kan skinne
på marker helt uden gift og lort
På det vi alle kan meget vinde
når Danmark atter blir frit og stort.